2016 Amayna Pinot Noir, Garcés Silva

2016 Amayna Pinot Noir, Garcés Silva

320,00 DKK - pr. flaske

Garcés Silva, Pinot Noir, Leyda Valley, Chile, 14 %
Når kun det allerbedste er godt nok! Vinen der nydes i Chiles Præsidentpalads!

Download Beskrivelse

Smagsprofil

Frugt
Krop
Sødme
Syre

Passer til

Pasta og salat

Tapas

Fjerkræ og lyst kød

Grill og bøffer

Vildt

Ost

AMAYNA-serien er med sin noble og traditionelle stil, synonym med elegance, kompleksitet og koncentrerede aromaer.

Næsen afslører moden frugt og tropiske toner, der klæder én silkeagtig imødekommende gane.

Omhyggelig vinificering og kontrolleret iltkontakt, bevarer den udtalte aromatiske intensitet og gør Amayna-vinene særligt velegnet til aldring og parring med selv de allermest sofistikerede køkkener.

Uanset om Amayna-vinene nydes med stort velbehag i dag eller efter år i kælderen, afspejler Amayna-serien, det maksimale udtryk for deres terroir og identiteten af Garcés Silva-familien.

Simpelthen de allerbedste vine fra Chile, hvorfor det også er vinene, der serveres ved alle store officielle begivenheder i Chiles Præsidentpalads!

 

2016 Amayna Pinot Noir fremstår med utrolig bløde, runde, fyldige tanniner, der fylder hele munden med god Pinot-smag.

Afsluttende med en utrolig ren, elegant og vedholdende finish fuld af personlighed.

Havets og jordens indflydelse, kombineret med langsom modning, giver en dyb rubinrød vin med et strejf af violette farvetoner.

Fremstår med stor aromatisk kompleksitet og næsen fremkalder modne røde og sorte frugter med en blød og elegant note af vanilje og krydderi fra den velintegrerede eg.

Simpelthen en kanon koldklima Pinot Noir, der smager vandvittig godt i dag, men kan modne og udvikle sig yderligere i 3-4 år i flasken.

Nyd den optimalt ved en temperatur på 14-16 ° C og det gerne med lam, lyst kød, pastaer og fuglevildt på tallerkenen, når kun det allerbedste i glasset er godt nok!

Fik fuld fortjent flotte 93 points Descorchados 2019 (Januar 2019)

 

Garcés Silva – en rigtig familievingård

En families identitet; et magisk bånd med landet

 

Med en langvarig tradition, der spænder over flere generationer, har familien Garcés Silva udviklet dybe bånd til jorden og det var nærmest et kald, der tilbage i 1998 ledte familien til at gå ind i vinproduktion, med den ambitiøse målsætning at udvikle vine, der ville bryde tidens konventioner og fremstille ​​Chiles allerbedste vine, med autentiske udtryk af terroir, altså jorden hvorpå druerne er dyrket og høstet. Og samtidig hermed vise det allerypperste potentiale af Chiles koldklima vine.

I 1999 plantede familien Garcés Silva de første vinstokke på deres ejendom i Leyda og blev dermed pionerer indenfor produktion af Sauvignon Blanc og Pinot Noir med havudsigt. Det med havudsigten, kommer vi tilbage til…

I 2002 etablerede de den første vingård i Leyda-dalen med deres Amayna-vine og senere med deres Boya-vine. Og herfra er det gået stærkt…

 

Garcés Silva – vin med GPS

Garcés Silva vingården ligger i Leyda i San Antonio-dalen i Chile, det sydligste land i Sydamerika, mellem Stillehavet og Andesbjergene, 104 km fra Santiago og 14 km fra havet. Vinmarkerne er beliggende på den vestlige side af kystbjerget mod Stillehavet, 11-14 km fra havet.

Familien Garcés Silva skaber her præcis dét vi kalder; ”vin med GPS”

Mere præcist:

Breddegrad: 33º 40 ‘55,8’ bredde syd – Længdegrad: 71º 30 ‘43,5’ længde vest.

Fremdeles privilegerede koordinater til produktion af kold-klima vine.

Hos Noer & Kofod Wines bestræber vi os således på at finde familievingårde, hvor konstant stræben efter at producere allerhøjest mulige kvalitet, altid er væsentligste drivere i det daglige arbejde i både vinmarkerne og i vinkælderen.

Dette også for at værne om netop det traditionsrige vinlandbrug og vinhåndværk, frem for den industrielle vinproduktion, der hærger hele den vinproducerende verden, med datafremstilling af vine, uden personlighed og karakter. Desværre er 80 % af verdens samlede vinproduktion sidstnævnte, hvorfor vi stålsat går efter ”vin med GPS” for optimal kvalitet og karakter i glasset. Og dermed vine, der er skabt med stor personlighed og respekt, med lang tradition i vinlandbruget og vinhåndværket.

Du har med andre ord også som forbruger et valg, om at støtte den traditionsrige vinlandbrugsproduktion, frem for den industrielle vinproduktion, der i vores øjne og ganer, fylder alt for meget på vinhylderne i bl.a. supermarkederne.

 

Væsentligt om Chiles koldklima

Stillehavet ud for Chiles kyst er meget koldt på grund af indflydelsen fra Humboldt-strømmen, som også er ansvarlig for de kolde briser, der blæser om dagen og holder temperaturerne nede under 24ºC også i sommermånederne.

Årstiderne er veldefinerede og den daglige temperaturforskel er lav. Alle disse parametre gavner druerne til at modne langsomt, mens surhedsgraden forbliver høj og resulterer derfor i vine, der er friske og elegante i sit udtryk.

Og netop friskhed, elegance og renhed er nøgleord, der beskriver alle familien Garcés Silva vine.

 

Vinmarker med havudsigt

Som ovenfor nævnt, ligger familien Garcés Silvas vingård fremdeles optimalt beliggende, med Stillehavet på venstre side, med den så væsentlige kolde Humbolt strøm, for kølige dage og natter, for optimal modning af druerne.

Og med Andesbjergene beskyttende på højre side af vingården og vinmarkerne.

Med i tilgift, Maipo-floden snoende sig igennem landskabet, oppe fra bjergene, ud mod Stillehavet.

Midt i disse herligheder, dyrker familien Garcés Silva sine vinmarker og druer med stor omhyggelighed og respekt for jorden. Og det på jord og i et mikroklima, der aldrig har været plaget af vinlusens hærgen, vinpest eller andet, som er velkendt fra bl.a. Europa, hvor vinproduktionen nærmest blev udryddet tilbage i slutningen af 1800-tallet. Således optimale forhold for vinproduktion i Chile.

Vinmarkerne ligger placeret på forskellige plateauer, for optimal eksponering imod solen og optimal udnytte af Humboldt-strømmen, der rammer Chiles kyst og sender de kølende briser ind over vinmarkerne og ligger sig som en kølende ”dyne”, hen over disse plateauer.

Og samtlige disse plateauer og dermed vinstokke, er beriget med havudsigt!

Hvem sagde ”beliggenhed, beliggenhed, beliggenhed” 😊

 

Druetyper og høst

Familien Garcés Silva høster i løbet af marts og april hvert år, begyndende med Pinot Noir-druerne, fulgt af Sauvignon Blanc, herefter Chardonnay og til slut Syrah-druerne mellem midt- og slut april.

Så modsat vindistrikterne på den nordlige halvkugle, herunder Europa, foregår vinhøsten i Chile om foråret, modsat om efteråret på den nordlige halvkugle.

Familien Garcés Silva dyrker således indlysende de optimale koldklima-druetyper Sauvignon Blanc og Chardonnay for hvidvine og Pinot Noir og Syrah for rødvine.

For husets egne vine vælges de allerbedste plateauer, som følges omhyggeligt tæt i vækstsæsonen, med herunder smagen på druerne hver uge, for at bestemme det nøjagtige optimale høsttidspunkt.

Familien råder over i alt 175 ha vinmarker, hvoraf 27 ha indgår i produktionen af vingårdens flagskib; Armayna-vinene.

Samt 22 ha der indgår i produktionen af familiens fremragende Boya-vine.

På de resterende 126 ha vinmarker, dyrkes druer, som sælges ud af huset, til vinproduktion uden familiens videre indflydelse.

 

Med rette masser af flotte Awards

Med Familien Garcés Silva utrolig højre ambitionsniveau og herunder kompromisløse satsning og arbejde i både mark og kælder, kan det naturligvis ikke overraske, at hele verdens vinkritikere også har fået øjnene op for de veltillavede Garcés Silva vine. Ligesom Chiles Præsident har det ved at servere netop familien Garcés Silvas Armayna-vine ved officielle sammenkomster i det chilenske præsidentpalads ”El Palacio de La Moneda”.

Yderligere information

Producenter

Druer

Lande

Typer

Vin til maden

, , , , ,

Årgang